Home Teatre Personal Computer
I stedet for at bruge den interne liniedoubler, der er i projektorerne, eller købe en løs, kan du også med et godt resultat bruge en PC’er til opgaven.
Det kræver naturlig vis bare at din projektor understøtter PC indgang, enten via 15 pin D-sub(almindelig VGA), 5 x phono/BNC som er Rød, Grøn, Blå, Horisontal og Vertikal sync eller DVI (Digital Video Interface).
Det der er fordelen ved at bruge en PC, er at den er altid nem at opgradere, og du kan kører i den opløsning som du ønsker, og din projektor kan klare. Og når der kommer noget nyt og bedre software, er det som regel billigere, om ikke gratis, at opdatere PC’en, fremfor at skulle skifte en dyr liniedoubler ud.
PC’en kører jo også altid progressiv, så lige meget om du kører DVD eller TV signal til den, får du aldrig de linier at se, som interlaced, almideligt TV signal, giver. Dog skal der noget Motion Compensation til, for ellers får du de her velkendte hakker, som man ser f.eks. når der panoreres hen forbi en bygning.
Du kan bruge PC’en på 2 måder, enten som DVD afspiller hvis du har et DVD drev monteret, eller som Liniedoubler/Scaler hvis du har et TV kort monteret.
Som DVD afspiller….
Som DVD afspiller, er der lidt krav til PC’en som skal overholdes, for at få et godt resultat.
Du skal først og fremmest vælge et AGP grafikkort, der understøtter DVD og som har hardware motions compensations. De bedste kort på marked til det er ATI Radeon og kort baseret på Nvidias Gforce chipsæt.
Vælger du ATI Radeon, behøves du faktisk ikke at have en PC’er der er kraftigere end en Pentium II/AMD K6-2 500 MHz med 64 MB RAM og en lille harddisk. Og dem kan du jo efterhånden købe brugt til stort set ingen penge.
Grunden til at PC’en ikke behøver at være kraftigere, er at ATI har implementeret noget i deres chipsæt der hedder iDECT. IDECT er simpelthen en hardware DVD udpakker funktion, som hjælper DVD softwaren med at pakke ud, og derved aflaster PC’ens processor med op til 50%, så du ikke får hakker og stillestående øjeblikke i din DVD film.
Noget af det bedste software til at afspille DVD film med, er blandt andre WinDVD fra
www.intervideo.com, Sonic CinePlayer 1.5 www.sonic.com eller PowerDVD fra www.gocyberlink.com.Der er også software Motion Compensation indbygget i programmerne, men disse 4 afspillere understøtter alle både iDECT og hardware Motion Compensation, som begge aflaster CPU'en meget.
Vælger man et andet grafikkort, eller bruger det der sidder på bundkortet, så understøtter de næsten helt sikker også DVD afspilning. Men det er ikke ret mange ud over ATI/Nvidia der har hardware motion compensation, og endnu færre understøtter iDECT. Så bruger man et andet grafikkort, skal man være opmærksom på at man skal have en kraftig processor i sin PC. Og selvom at man har det, bliver kvaliteten aldrig helt den samme.
Med hensyn til ovenstående, så har mange af de nye software afspillere den del nye features indbygget, som dog kræver noget processor kraft hvis man vil udnytte dem.
Du skal også bruge et lydkort med en digital lydudgang (S/PDIF), hvis du har en digital surround sound receiver, og vil have Dolby Digital og DTS lyd ud. Der er jo altid Sound Blaster, som er en sikker vinder, som i dag kan fås med en elektrisk digital udgang til kun 300-400 kr.
NYT!
Kan du godt lide at rode lidt med opsætninger, for at få et bedre billede, så er ZoomPlayer og ffdshow måske noget for dig.
Den dybere mening og forklaring, skal du finde her www.avsforum.com, men kort fortalt, så er ZoomPlayer en frontend DVD afspiller, dvs. at der er ingen MPEG-2 "motor" i den. Der bruger den enten "motoren" fra en af de ovennævnte DVD afspillere, eller fra DScaler 5 MPEG-2 codec, som er gratis at hente, men det understøtter endnu ikke CSS, så du kan ikke bruge den til dine almindelig beskyttede DVD'er. Det kan www.anydvd.com dog hjælpe med.
Ffdshow, er så et ekstra filter man lægger ind i afspilleren, som behandler billedet, inden det sendes ud til skærmkortet. Det man normalt vil bruge ffdshow til, er at skabe et skarpere billede, hvor de normale skarphedsfiltre, skaber en del støj i billede, kan ffdshow gøre det meget bedre. Det du vil gøre alt afhængig af hvor hurtig en PC du har, er at først få ffdshow til at skalerer billedet højere op end din fysiske opløsning er. Lad os sige at du har en 1280 x 720 projektor, så sætter du ffdshow, f.eks. til at skalere billedet op i 2 x PAL 1140 x 1152, for derefter at sætte et skarphedsfilter på. Dit skærmkort skalerer så billedet ned til 1280 x 720, og derved får du et skarpere billede, med væsentligt mindre støj på.
Som Liniedoubler/Scaler….
Som Liniedoubler/Scaler er den naturligvis også nogle krav der skal opfyldes for at det kører optimalt.
Du kan godt få et fornuftigt billede fra en PC under 500 MHz, men det skal dog anbefales, at vælge en lidt kraftigere processor. Og 128 MB ram og en harddisk på et par hundrede MB og op efter. Det er især hvis du bruger den til at se almindelige TV udsendelser på, at det kræver noget kraft at give et godt billede. Jeg vil dog anbefale en processor på ca. 1500 MHz for at få den fulde udnyttelse af de muligheder der ligger i softwaren.
Grafikkortet er her ikke det vigtigste, da det arbejder fint sammen med alle standarder i dag, og der kan ikke bruges noget hjælp fra grafikkortet, da alt deinterlacing/Motion Compensation foretages af processoren.
TV kortet behøves ikke at være noget sindssygt dyrt, det skal dog helst være med Conexant 878/879/CX2388X chipsæt, som er kort fra blandt andre; Pinnalce, Hauppauge, AverMedia og Terratec.
Et godt kort er MSI TV@nywhere. Det har Conexant's nye CX2388X chipsæt, der i stedet for den traditionelle 8 bit A/D konverter, har en 10 bit konverter, og et 2-D kamfilter, der er meget bedre til at skille lys og farver fra hinanden i behandlingen.
Resultatet er at, man undgår videostøj, som som regel ses tydeligst på større lyse flader, som for eksempel en himmel.
Og der medfølger et rigtigt godt videooptage program, udviklet af Intervideo, der kan optage i DVD, MPEG, VCD, SVCD og MPEG-4 format.
Når du vælger et TVkort, så gør dig selv den tjeneste at vælge et med både composit og s-video indgang, da s-video giver et væsentligt bedre billede. Mulige TVkort til ca. kr. 500,- er for eksempel Pinnacle Studio PCTV Rave eller MSI TV@nywhere.
Nå du vil se TV med kortet, skal ikke bruge det software, ud over driveren selvfølgelig, der følger med TVkortet. Du skal hente det gratis program på nettet der hedder Dscaler, som er et suverænt program til at se TV med.
www.dscaler.org
DScaler går ind og beregner real time motion compensation, så man får et rigtigt flot og glat billede. Hvis du nogen sinde har set et TV billede, fra et TV kort der kun bruge det standard software der fulgte med, ja så får du en rigtig positiv overraskelse, når du ser et TV billede med Dscaler.
Dscaler virker både som tuner program, hvor du kan ligge alle kanalerne ind, hvis du bruger tuner delen på tv kortet. Eller kan også genkende en composit eller s-vhs indgang. Til f.eks. en ekstern DVD eller parabol modtager.
En anden god detalje ved Dscaler, er mulighed for ændring i aspect forholdene. Først fortæller du Dscaler hvad type projektor du har, om det er 4:3 eller 16:9.
Så kan du derfra vælge, hvad format det indgående signal har. Så har du en 16:9 projektor, og du ser en almindelig 4:3 udsendelse, så genererer Dscaler sorte bjælker i siderne, så 4:3 forholdet bibeholdes i midten af billede.
Eller letterbox, så zoomer den de sorte bjælker væk i toppen og bunden af billede, så billede kommer til at fylde hele 16:9 området på din projektor. Og har du en 4:3 projektor, og modtager et anamorphic 16:9 signal, kan Dscaler også generer de sorte bjælker for dig.
Som videooptager....
Er din PC'er en god hurtig en (>1500 MHz), så kan du bruge den som videooptager. Du kan med de rigtige programmer optage i DVD, MPEG-2, MPEG-4, VCD, SVCD og DivX format.
Nogle af de bedste programmer til optagelse er, WinDVR fra www.intervideo.com, PowerVCR II Deluxe fra www.gocyberlink.com og til DivX optagelse Showshifter fra www.showshifter.com.
Der er indbygget motion compensation i alle programmerne, men for at kunne optage i fuld PAL opløsning (720 x 576) i DivX med Showshifter, hvor motion compensationen er sluttet til, kræver det en god hurtig PC over 2 GHz. De 2 andre der komprimerer i MPEG format kræver knap så meget processorkraft.
Download her et 30 sek. fuld PAL (720 x 576) MPEG klip (17 MB), optage via s-video indgangen på et MSI TV@nywhere kort. Det er WinDVR 3.0 der er brugt til at optage det med. Det er optaget med 4600 KBit video og 2 x 224 KBit lyd, som svarer til lidt over 2 timers spilletid på en DVD R/RW skive. [Klik her for at begynde download]
Vælger du at optage i VCD eller SVCD format, med for eksempel WinDVR, og har en CD-brænder, ja så kan du tage din optagelse og brænde ud på CD, og afspille den i en almindelig DVD afspiller der understøtter disse formater. Eller er du en af de heldige der har en DVD-brænder, så kan du naturligvis også optage i det format, brænde det ud, og se det med det samme.
www.intervideo.com har også lavet, et kombineret DVD afspille- og optageprogram, WinDVD Recorder, der kan brænde direkte ud på DVD skiver, mens den optager..
Ved at bruge en PC, kan du mange gange løfte billede kvaliteten på din projektor, frem for det indbyggede de-interlacingsystem, de har bygget i projektoren.
Mange af de nye LCD/DLP projektorer der kommer på marked i øjeblikket, har også en DVI indgang. Det har den fordel at du sender signalet rent digitalt fra DVD skiven, og direkte op til billedepanelet i projektoren. Så undgår man kvalitets tab ved konvertering fra først digital til analog i grafikkortet, derefter fra analogt til digitalt i projektoren.
God fornøjelse.